Afhøvling af gulve – kan man gøre det med alle gulve?

06 October 2020 Camilla Skøtt

editorial

Hvis dit trægulv er helt ødelagt af pletter, ujævnheder og slid efter mange års brug, kan det rettes op på med hjælp fra en gulvafhøvling. Men er det alle gulve, der kan klare en sådan behandling?

En gulvafhøvling er hård kost for dit trægulv. Der høvles som udgangspunkt 3-4 millimeter af gulvets overflade, og derfor er det ikke alle trægulve, der kan klare det. Faktisk skal du helst have massive gulve, hvis det skal være en mulighed.

Har du parketgulve af stave, der er samlet af flere lag, så er det sandsynligvis kun toplaget, der er lavet af træ, og det er ikke tykt nok til afhøvling af gulve. En afslibning kan det til gengæld godt klare, men med den kommer du kun overfladiske skrammer til livs.

Hvordan ved du, hvor tykt dit gulv er?

Det kan være svært at vurdere med det blotte øje, om dit trægulv er tykt nok til at klare en afhøvling, men der er et par enkelte steder i din bolig, hvor du i hvert fald kan kigge.

Har du dørtrin, kan du prøve at fjerne et af dem – her vil brædderne som regel være synlige. Alternativt kan du kigge omkring rørene fra dine radiatorer, hvor du ofte også kan se det. 

Er du helt på bar bund, er der ikke andet at gøre end at henvende dig hos et gulvfirma. De kan sende en mand ud for at tjekke gulvene, og vedkommende kan samtidig give dig et overslag på, hvad det vil koste at høvle, slibe og efterbehandle dine gulve. Det er en større proces, men det er ikke så dyrt, som det umiddelbart lyder – og det er helt sikkert pengene værd, når du ser dit renoverede gulv, der efter endt behandling er så godt som nyt. Det giver boligen et helt andet udtryk.

More articles