At opruste eller nedruste med et lands militær?

Det kan være svært at regne ud, om man skal opruste med militær i et land eller ej, så der opstår endnu flere mennesker, der bærer militærtøj i gadebilledet og på papiret.

Tænk bare på Den kolde krig. 
Den krig alene var en krig, der handlede om, at begge parter oprustede både soldater og våben i tilfælde af, at den anden part skulle angribe først.

På et tidspunkt havde man nået en målestok, hvor man havde arsenal nok til at tilintetgøre Jorden op til flere gange – og så kunne begge parter godt se, at dette ikke ville føre nogen sejrherre med sig, og man nedrustede derfor, til der ikke var mere krig tilbage at føre, og tiderne forandrede sig.

Netop tiden er dog en vigtigt faktor, for godt nok sagde man efter Murens fald i Tyskland, at den moderne historie var blevet fortalt, verden var blevet forenet igen, og vi gik ind i freds tid.

Men som de sidste 30 år har vist sig, så skal vi åbenbart have det onde for at vide, hvad det gode er, så flere lande opruster stadig.

Man lurer på den potentielle fjende og forsøger at regne ud, hvad de har i gærde; skal man beskytte egne grænser, eller skal ens bedste forsvar være et angreb?

Og man må jo hellere handle hurtigt, inden man bliver taget på sengen – men hvad nu, hvis man tager fejl, eller det hele eskalerer, som man så det med den tidligere nævnte krig?

Nogle lande har bedre mulighed for at opruste end andre, men samtidig har vi også mange alliancer, som skal sikre fredstid i lang tid fremad.

Men sådan nogle alliancer kan jo også bruges til krigsførsel, for man føler jo selv, at man i ens egen alliance gør det rigtige, ikke sandt?

Men hvad nu, hvad de andre mener noget andet?