Optimer din træning med et smartwatch

Hvorfor bruge et smartwatch?

Et smartwatch er en fordel for dig, der vil se resultater, når du træner. Et smartwatch måler din aktivitet, og giver dig på den et overordnet billede af, hvor meget du bevæger dig, din hjerterytme, samt hvor mange kalorier du forbrænder.

I en tid hvor fitness og sundhed fylder mere end nogensinde før, bliver der jævnligt udviklet nye apps, du kan bruge sammen med dit smartwatch og din smartphone.

Producenter som Apple, Samsung og Garmin har udviklet de mest populære smartwatches på markedet. Vær opmærksom på, at der findes forskellige apps til hhv. Apple smartwatches og Android smartwatches. Herunder finder du en liste over apps til begge typer.

App-anbefalinger til Android smartwatch

Couch to 5K: En app til dig, der vil gøre løb til en god vane. Appen guider dig, og målet er, at kunne løbe 5 km., ved at træne 3 gange om ugen.

Endomondo: En populær app, der hjælper dig med at holde styr på hvor mange kilometer du har tilbagelagt, hvad enten det drejer sig om løb eller cykling. Appen fås både til Android og iPhone.

Cardiograph: Denne app måler din hjerterytme. Det kan være et brugbart værktøj hvis du har problemer med dit hjerte, men kan også bruges hvis du bare er nysgerrig på det område.

App-anbefalinger til Apple

SmartGym: Appen giver dig mulighed for at oprette din egen træningsrutine, eller følge nogle af de øvelser, der allerede findes i appen.

Gymaholic: Appen bruger 3D grafik til at demonstrere hvordan du laver forskellige øvelser korrekt. Også her kan du gemme dine træninger og resultater, så du senere kan gå tilbage og se, hvor langt du er kommet.

Carrot Fit: Dette er en utraditionel fitness app, hvor øvelser som “slå berømte mennesker” eller “beskyt dit hjem mod drager”. Hvis du vil have det sjovt med din træning, samtidig med at du får sved på panden, er Carrot Fit appen for dig!